Sommerhusindretning

Inspiration til din Sommerhusindretning

Et sommerhus er for de fleste et sted, hvor man skal kunne slappe af og komme helt ned i gear. Både på de varme sommerdage, men også på frostklare vinterdage. Og det kræver selvsagt en indretning, som byder op til hygge og ro – uanset sæson.

Sådan vælger du møblering til dit sommerhus 

De er nok de færreste, der vil frasige sig en hyggelig indretning til deres sommerhus. Det er ligesom bare en del af pakken, når du ejer denne type bolig. Nok er din helårsbolig indrettet, så du finder den hyggelig – men et sommerhus skal bare kunne dét mere. Der skal skrues helt op for hyggefaktoren, så du skaber en bolig, der fungerer som et personligt åndehul. Et sted, hvor du kan tage hen, når du har brug for ro, og hvor skuldrene og bekymringerne kan sænke sig. 

Men hvordan får du den atmosfære, som vi alle sukker efter? Det er ikke så svært endda, men kræver blot lidt tanke bag de elementer, som du vælger at bringe ind i boligen. Se vores tips til en hyggelig indretning af dit sommerhus herunder

Tips til en hyggelig sommerhusindretning 

Vi har nævnt det tidligere og siger det gerne igen: Den perfekte sommerhusindretning rimer på hygge. Heldigvis behøver der hverken stå indretningsarkitekt eller boligekspert på CV’et, for at du kan skabe lige præcis den afslappede og rolige stemning i sommerhuset, som du drømmer om. Vi giver dig her tre simple tips

Indret med naturmaterialer 

Sommerhuse er ofte opført i træ. Og det er der en god grund til: Træ kan noget helt andet som materiale end en klassisk mursten eller beton. Det skaber stemning fra første øjekast. Netop derfor skal du naturligvis også bringe træ inden for i sommerhuset. Indret med møbler i naturmaterialer, der skaber varme og bidrager til en rolig atmosfære. Det kunne fx være et et smukt, spisebord i valnød, som familien kan samles omkring.

Vælg møbler med omhu 

Når du skal indrette dit sommerhus, er det afgørende, at du anskuer dette som en selvstændig bolig og ikke “bare” en bolig nr. to, som skal fyldes ud med de møbler, du lige kan skrabe sammen. Du skal med andre ord droppe alle tanker om at genbruge de møbler, du har tilovers fra helårsboligen, bare fordi de alligevel skulle kasseres. Dermed ikke sagt, at denne type genbrug ikke vil være ok, det essentielle er blot, at du overvejer, hvorvidt hvert enkelt møbel egentlig passer ind i den stemning, du ønsker at kreere i sommerhuset. 

Du bør altså vælge hvert sommerhusmøbel med omhu. Og du kan derfor også sagtens investere i møbler, som du kun synes, passer ind i sommerhuset og ingen andre steder. Måske er det i sommerhuset, at du skal vælge et sofabord i valnød med en smuk nøddebrun farve, en daybed i massiv eg eller et barskab i håndlavet egetræsfiner

Udnyt pladsen med custom made møbler 

En ting er hyggen, en anden er praktikken, som vi ikke kommer udenom, ofte også er en prioritet. Måske har du et sommerhus, hvor der skal være plads til mange familiemedlemmer eller fra tid til anden være mulighed for at have overnattende gæster. Det stiller krav til indretningen, hvor en rar atmosfære og funktionalitet skal gå op i en højere enhed. 

Løsningen kan være custom made møbler fra Mani Pine, der er designet specifikt til dit sommerhus. På den måde får du både møbler, som udfylder en praktisk dimension, samtidig med at du kan bevare idéen om en hyggelig indretning. Mangler du fx en reol til opbevaring, behøver du ikke mase et skrummel af en reol ind i hjørne, hvor den alligevel ikke helt kan være – du kan blot få lavet en væghængt reol efter specialmål i det lækreste kvalitetsegetræ hos os. Se mere om muligheden for skræddersyede møbler her.

Skab stemning med vægbeklædning til dit sommerhus  

En anden oplagt metode til at bringe hygge ind i sommerhusindretningen er at se på væggene, som naturligvis ikke skal stå nøgne hen. Du kan vælge at male væggene i varme toner for at skabe en lun stemning i rummet. En anden oplagt mulighed er at se på vægbeklædning

Ved fx at opsætte et lyst akustikpanel i massiv eg får du en skønt bidrag til sommerhuset – en flig af den rå natur – bare midt i din stue, dit soveværelse, entre eller noget helt fjerde.

Ikke nok med, at et panel forbedrer rummets akustik, så er det også skønt at se på og bidrager med masser af varme til indretningen. Om du vil dække en hel væg med akustikpaneler eller blot ønsker et enkelt akustikfag er naturligvis op til dig. Fælles for begge løsninger er, at du løfter rummet og bryder de ellers kedelige og upersonlige vægflader.